Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Udviklingspuljen

Her kan du se projektansøgninger. Som noget nyt er der også mulighed for at udveksle ideer til nye projekter. Styrelsen gør opmærksom på, at dele af indholdet er genereret af brugerne.

Projekter

"Åbent center" - Ørum Bibliotek og Ørum Aktivcenter

Ørum Bibliotek og Ørum Aktivcenter, som har fælles adresse og indgang, etablerer et 'Åbent center' som giver lånere/medlemmer adgang til et ubemandet, selvbetjent bibliotek/center hver dag kl. 8-23 (weekend kl. 8-20). Herved øges Ørum Biblioteks åbningstid fra 30 til 99 timer/uge. Der etableres videoovervågning med mulighed for fjernovervågning , alarmer, elektronisk indgangskontrol og lysstyring.

"Den virtuelle vejviser"

Projektet skaber en ny grænseflade, en æstetisk 3D model af det fysiske bibliotek. Brugeren befinder sig indeni modellen og kan, som i et computerspil, orientere sig, få informationer og en oplevelse af at genkende sit bibliotek. Projektet øger bibliotekets kompetencer i sammentænkningen af det virtuelle og det fysiske rum og laver en frontløber til nytænkning af grænseflader på danske kulturinstitutioner. Derfor skaber vi en model, der er nem at rette i og videreudvikle på, så fremtidige ændringer, gode idéer og udbredelse til andre kulturinstitutioner ikke strander på teknik og økonomi.

"Fælles Mål 2009" - Skolebibliotekets implementering af it-/ medieundervisningen

"Elevernes kendskab til mobiltelefoner, computerspil og web 2 tjenester bruges som motivationsfremmende faktor. Disse kompetencer skal vi udnytte, for de kan bidrage til at højne elevernes faglige niveau og deres lyst til at bruge it-baserede undervisningsmidler. Vores opgave er at kanalisere deres it-kundskab ind i undervisningssammenhænge. At mange kolleger føler sig dårligt rustede til den opgave er evident. Derfor er det skolebibliotekets opgave at byde ind med vejledning og faglig kompetence til kolleger og elever inden for de områder, som vi, hver især, behersker."

"Hvad kommer det mig ved?" - Formidling af lokalhistorie for og med unge

"Visionen for projektet er aktiv og tidssvarende formidling af lokalhistorie. Hidtil har de lokalhistoriske aktiviteter være rettet mod historisk interesserede borgere, oftest pensionister. Vi ønsker nu i et ABM-fællesskab at fokusere vores indsats mod målgruppen 13-19 årige med særlig fokus på 7. til 10. klassetrin. Denne målgruppe er særlig attraktiv, da det er i denne aldersgruppe, de skal lære at bruge informationssøgning i praksis. Projektet er baseret på en aktiv brugerinddragelse samt anvendelsen af nye medier, f.eks. lyd, video og 3D optagelser."

"Klog på den fede måde" - Modeludvikling for skole-/folkebibliotekssamarbejde

Projektet sigter overordnet mod at skabe ”et nyt fælles tredje” for at understøtte arbejdet i folke- og skolebiblioteker og skoler med at inspirere børn til livslangt ”at blive vilde med viden”. Som middel hertil sigtes mod modeludvikling for kvalificering af kontinuerligt samarbejde. For at modellen kan opnå høj spredningsværdi gennemføres samarbejdet dels tværfagligt og tværkommunalt sammen med uformelle læringsmiljøer og på basis af nyeste viden – dels samtidigt i de 3 kommuner integreret i realisering af 5.-6. klasses læreplaner (fx med informationskompetence som tema) samt lokale planer.

"Rummet"

"”Rummet” sigter på at skabe et virtuelt bibliotekstilbud til de unge. Vi vil skabe rammerne for et virtuelt 3. sted, hvor litteratur og det sociale er omdrejningspunktet. I projektmodningen afdækkes følgende områder ved hjælp af brugerdreven innovation med de unge: Hvilken form for virtuelt rum de unge har brug for? Hvordan skal det se ud? Hvilke funktioner skal det have? For at give bud på hvordan vi møder disse behov og skaber rammerne for ung-til-ung formidling, fortolker vi resultaterne. Vi evaluerer processen eksternt for at indsamle viden om brugerdreven innovation i folkebiblioteket."

"Walking the library" - Brugspotentialer og bruger-tracking i det fysiske rum

I projektet udvikles metoder og værktøjer inkl. ny trackingteknologi til at måle, hvordan brugere udnytter brugspotentialer i fysiske biblioteksrum. Metoder og værktøjer skal efterfølgende kunne anvendes i alle biblioteker til at optimere biblioteksindretning og kvalificere biblioteksstatistik. Projektet sker i samarbejde med AAU støttet af Lokale- og Anlægsfonden til at udvikle evalueringsmetoder og kvalitetsparametre i bl.a. fritids- og kulturbyggeri. Projektet kvalificeres yderligere ved følgeforskning fra Danmarks Biblioteksskole om brugspotentialer og brugeradfærd i fysiske biblioteker.

3 selvbetjente filialer på Bornholm

Bibliotekerne i Svaneke, Gudhjem og Hasle ombygges til delvis selvbetjening med Gjern Bibliotek som forbillede.

3D katalogen

Der søges om projektmodningsmidler til at udvikle koncept og to prototyper på en webbaseret grafisk tilgang til bibliotekets materialer – en 3D katalog. Den ene version målrettes børn og den anden voksne. 3D katalogen skal supplere den eksisterende tekstbaserede katalog, der mest egner sig til fremfinding af specifikt materiale. Ideen er at skabe en grafisk løsning, der er designet til at give brugeren mulighed for at græsse og søge inspiration. Det er vores håb, at produktet kan: - Integrere præsentationen af bibliotekets fysiske og digitale materialer, således at benyttelsen af begge stiger. - Skabe interesse for biblioteket hos nogle af de målgrupper, som bibliotekerne i dag har svært ved at nå. - Inspirere brugerne til at låne nye og anderledes materialer, end de plejer. - Fange brugernes opmærksomhed og gøre dem mere bevidste om, hvad biblioteket kan tilbyde. - Sætte fokus på de mange forskellige tilbud, biblioteket har – også digitalt.

3D katalogen - Mock-up og brugertest

'Projektet arbejder ud fra resultater fra projektmodningen ”3D katalogen”. Da udviklingen af en 3D katalog vil være ressourcetung, er der behov for en række delfaser, inden en 3D katalog kan stå klar. Dette projekt fokuserer på næste delfase, hvor der udvikles en mock-up af en 3D katalog. Formålet er, at opnå større viden om både brugeres og bibliotekers indstilling til, hvorvidt 3D teknologien er den rette at satse på i udviklingen af en eksplorativ søgeform. Den opnåede viden vil også kunne anvendes som baggrund for at vurdere andre 3D relaterede udviklingstiltag i bibliotekssektoren.

Søg i projekter

Søg efter projekter eller idéer.

Hvis du har behov for at benytte flere kriterier har du mulighed for at bruge avanceret søgning

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til

Log ind

Her kan du forbinde din Facebook-profil og bl.a. invitere dine Facebook-venner. Klik på den blå Connect with Facebook-knap og følg vejledningen.