Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Udviklingspuljen

Her kan du se projektansøgninger. Som noget nyt er der også mulighed for at udveksle ideer til nye projekter. Styrelsen gør opmærksom på, at dele af indholdet er genereret af brugerne.

3D katalogen

Herning Bibliotekerne

Projektleder: Morten Fogh

Samlet bevilling: 297.000 kr.

Status: Afsluttet

Indsatsområde: Frie forsøg

Nøgleord: Brugerbehov, katalog

Information
Aktivitet
Deltagere
Bookmark and Share
Kort om projektet

Der søges om projektmodningsmidler til at udvikle koncept og to prototyper på en webbaseret grafisk tilgang til bibliotekets materialer – en 3D katalog. Den ene version målrettes børn og den anden voksne. 3D katalogen skal supplere den eksisterende tekstbaserede katalog, der mest egner sig til fremfinding af specifikt materiale. Ideen er at skabe en grafisk løsning, der er designet til at give brugeren mulighed for at græsse og søge inspiration. Det er vores håb, at produktet kan: - Integrere præsentationen af bibliotekets fysiske og digitale materialer, således at benyttelsen af begge stiger. - Skabe interesse for biblioteket hos nogle af de målgrupper, som bibliotekerne i dag har svært ved at nå. - Inspirere brugerne til at låne nye og anderledes materialer, end de plejer. - Fange brugernes opmærksomhed og gøre dem mere bevidste om, hvad biblioteket kan tilbyde. - Sætte fokus på de mange forskellige tilbud, biblioteket har – også digitalt.

Tilsagn fra Styrelsen for Bibliotek og Medier

Bevillingen gives med følgende begrundelse: Det er en nødvendighed for bibliotekerne hele tiden at være med på den teknologiske forkant. Ikke nødvendigvis for at stå for nyudvikling på alle områder, men for at sikre at bibliotekerne også drager nytte af den teknologiske udvikling. En fremtidig videreudvikling af 3D teknologi er helt afgjort af interesse for bibliotekerne. Derfor er der interessante perspektiver i ansøgningen og der er grund til at få afdækket området. Projektet synes ambitiøst og derfor er der til indstillingen knyttet en række forudsætninger. Bevillingen gives samtidig under forudsætning af, at følgende betingelser opfyldes: Det er en bevillingsforudsætning at følgende elementer indarbejdes i projektet: Vægten flyttes fra prototype til et feasibility study med henblik på at få afdækket både behov og andre udviklingsprojekter på området. Der skal opstilles en business case for udvikling af en 3D katalog – med en nøgtern vurdering af omkostninger og med en dokumenteret efterspørgsel. Resultat må dertil gerne formidles via eksempelvis artikler. Det er en bevillingsforudsætning at projektet har været i kontakt nedenstående projekt indenfor tre måneder efter projektstart for at sikre mod unødvendigt overlap af udvikling og andre aktiviteter.

Dokumenter
Slutrapport (3D Katalog Rapport.pdf) Tilføjet den 12/02-2010
Presseklip

Ingen presseklip tilføjet

Milestones

Ingen milestones tilføjet

Kalender

Ingen begivenheder tilføjet

Henvisninger

Ingen henvisninger tilføjet

Styrelsens kontaktperson
Biblioteker
Herning Bibliotekerne

Søg i projekter

Søg efter projekter eller idéer.

Hvis du har behov for at benytte flere kriterier har du mulighed for at bruge avanceret søgning

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til

Log ind

Her kan du forbinde din Facebook-profil og bl.a. invitere dine Facebook-venner. Klik på den blå Connect with Facebook-knap og følg vejledningen.