Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Udviklingspuljen

Her kan du se projektansøgninger. Som noget nyt er der også mulighed for at udveksle ideer til nye projekter. Styrelsen gør opmærksom på, at dele af indholdet er genereret af brugerne.

Støtte til den danske vidensstrategi

Læs mere om indsatsområdet

Biblioteket understøtter læring i grupper

"Bibliotekerne understøtter læring på mange niveauer. Projektet vil generere yderligere viden om hvordan bibliotekerne understøtter gruppers ikke-formelle læring bedre. Bibliotekarernes kompetencer og samarbejde med aktører for ikke-formel læring er i fokus. I praksis vil vi samarbejde med aftenskolehold og aktivt understøtte deres læring mellem deres undervisningsseancer. Her igennem udvikles praksis der kan deles med landets biblioteker. Vi vil bevidstgøre bibliotekarerne om deres understøttelse af læring og borgerne om at bibliotekerne er en vigtig aktør i deres læring for livet."

Det digitale Danmark. Bibliotekets rolle i borgerservicecentret

OC og BSC vil i de kommende år arbejde med vidensdeling og kompetenceudvikling med det formål at støtte og udvikle borgernes IKT kompetencer hvad angår selvbetjeningsløsninger indenfor den offentlige forvaltning. Samtidig sættes der fokus på udvikling af Borger.dk ved at teste borgernes brug af Borger.dk og undersøge de barrierer der er i brugen. OC vil etablere et læringscenter i BSC, der udover læring i Borger.dk også giver mulighed for at give læring i relevante kvalitetsdatabaser. Begge parter deltager i IT-styrelsens uddannelse.

Det nye internet

Projektet ”Det nye internet” tager udgangspunkt i ”23 Ting”, et samarbejdsprojekt mellem København, Randers og Herning, og er en videreudvikling og gennemgribende fornyelse af ”23 Ting”. Projektet er målrettet borgerne med folkebibliotekerne som facilitatorer. Der udvikles og afvikles borgerrettede undervisningsforløb baseret på 23 Tings leg og lær idé. Projektet har fokus på opbygning af borgernes ikt-kompetencer i relation til web 2.0, og kan udvides til andre områder og målgrupper. København, Randers og Herning samarbejder om projektet, som bidrager positivt til to af bibliotekets arbejdsområder. 1. Styrke borgernes digitale kompetencer. 2. Tilbyde indsigt, viden og livslang læring. Projektet styrker borgernes digitale kompetencer, ikke blot i relation til biblioteket, men også interaktionen brugerne imellem. Projektet hjælper andre biblioteker vha. lettilgængelige skabeloner, redskaber, sparrings- og konsulenttilbud, samt tilbud om deltagerbetalte kick-off dage.

Digital læring i biblioteket

Fremkomsten af digitale medier og teknologier såsom podcast, e-læringsprogrammer og mobilteknologier giver nye muligheder for bibliotekernes arbejde med læring. Biblioteksundervisning, information om nye biblioteksservices mv. behøver ikke længere foregå på traditionelle kurser men kan i langt højere grad foregå på en teknologisk platform og i en fleksibel form, der er tilpasset den enkelte bruger. Projektet fokuserer således på at indsamle, udvikle og afprøve metoder til at arbejde med biblioteksrettet læring i forhold til nye teknologier. Projektet har deltagelse af både folke- og uddannelsesbiblioteker og udnytter derfor den viden, der er om læring og didaktik i de to bibliotekstyper. Der ansøges om midler fra DEFF til den del af projektet, der vedrører uddannelsesbibliotekernes deltagelse.

E-læringsplatforme til informationsvejledning

Folkebibliotekerne indgår i den nationale strategi for læring og kompetenceopbygning som en innovativ mediator mellem brugere og samfundets informationsressourcer via fælles e-læringsressourcer og lokal brugerundervisning. Projektet udvikler, tester og tilgængeliggør stadardiseret e-læringsmateriale via en udvalgt e-læringsplatform. Materialet udvikles i et åbent anerkendt e-læringsformat, så det er brugbart på andre e-læringsplatforme. Udviklet materiale tilgængeliggøres for alle biblioteker via relevante danske e-læringsportaler. Randers Bibliotek samarbejder med lokale uddannelsesinstitutioner om projektet med fokus på forbedring af de studerendes informatinskompetence (literacy-element). I 2007 - 2008 bruges og evalueres materiale og e-læringsplatform i forhold til udvalgte lokale ungdomsuddannelser, og i 2008 ditto for udvalgte voksenuddannelser. Samarbejdspartnere er bl.a. BibTeach og forskningscenteret "e-Learning Lab"

Enter X - Videreudvikling af en online læringsapplikation

Målet er at udvikle et læringsmiljø, der fokuserer på informationskompetencer og biblioteksanvendelse for børn fra folkeskolens mellemtrin til udskolingen. for at opnå det største læringsmæssige udbytte af spil-applikationer Enter X vil udviklingen af et bredere grundsite der er fokuseret på læring, skabe dybere viden om søgemetodikker, og deres anvendelser (f.eks. biblioteksbaser vs. internettet) og informationssøgningens forskellige sammenhænge (f.eks. emneorienteret vs. projektorienteret/"akademisk" søgning). Målet med udviklingen er desuden at udnytte nogle af den eksisterende Enter X applikations potentialer, og tilføje en platform for specialiserede opgaver, som kan løses gennem applikationen.

Google-generationen – Betjening af unge i uddannelse

Projektet nytænker bibliotekets tilbud til elever ved ungdomsuddannelserne, og modeludvikler til alle landets biblioteker. Undersøgelser (Pors 2007) og praksis viser, at unge bruger folkebibliotekerne som supplement til uddannelsesbibliotekerne eller som eneste biblioteksmulighed. Projektet skal etablere en ny praksis for vagtberedskab og personlig service til de unge i spidsbelastningsperioderne. Projektet understøtter også personalets vejledning af de unge, ved at der udarbejdes metodesæt, som udarbejdes med udgangspunkt i opgavetyperne, f.eks. studieretningsprojekterne.

Keep It Simple. (KIS) It-læring med den IT-svage borger i arbejdshøjde

KIS er et projekt, der udruller de intentioner, der ligger i Videnskabsministerens strategi om, at Danmark skal være fuldt digitaliseret senest 2010. Metoden er at kommunerne skal laver et strategisk skift fra digital forvaltning til digital service, hvor det er borgernes behov, der er det primære. Bibliotekerne har her en pligt til at møde de IT-svage der ikke kommer på bibliotekerne. Vi møder dem på arbejdspladserne og via fagforeninger. Målet er at nå 1000 plejepersonaler med IT-læring indenfor den mest relevante viden på IT-området. En viden der øger arbejdsglæden og kompetencerne.

Koncept for bibliotekets betjening af læsesvage

Projektet har som mål at udvikle et enkelt og lettilgængeligt koncept for folkebibliotekets betjening af læsesvage. Konceptets formål er, at gøre det let for folkebibliotekerne at opprioritere indsatsen overfor læsesvage, således at denne gruppe via biblioteket gives langt bedre muligheder for at tilegne sig ny viden på trods af deres læsehandicap. Konceptet sammensættes ved at indhente best-practice erfaringer fra ind- og udland på biblioteksbetjening af læsesvage. Disse mange elementer sammensættes til ét koncept som testes og efterfølgende gives videre i form af en virtuel værktøjskasse.

Kursusforløb i IKT-kompetencer for korttidsuddannede

Vi søger at give kortuddannede ansatte med ringe IKT-kompetencer mulighed for at opkvalificere disse. Vi ser et potentiale i at forbedre målgruppens forudsætninger for at bidrage mere aktivt til videnssamfundet (DK som IT-nation) og herigennem skabe større vækst. Derfor ønsker vi at udvikle en kursusmodel til alle biblioteker i landet. Modellen vil bestå af forskellige kursuselementer og undervisningsplaner, så det er muligt at sammensætte en kursuspakke som passer til de forskellige faggruppers behov og til kursisternes forskellige brugerniveauer.

Søg i projekter

Søg efter projekter eller idéer.

Hvis du har behov for at benytte flere kriterier har du mulighed for at bruge avanceret søgning

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til

Log ind

Her kan du forbinde din Facebook-profil og bl.a. invitere dine Facebook-venner. Klik på den blå Connect with Facebook-knap og følg vejledningen.