Print beskrivelsen
Pædagogiske udviklingsprojekter.
Indledning
Udviklingspuljens midler anvendes som en strategisk ressource for udviklingen af skolebibliotekerne
som pædagogiske servicecentre. Det betyder, at skolebiblioteket ses som en del af den samlede
skoleudvikling. Projekterne må derfor relatere til skolens / kommunens virksomhedsplan og indsatsområder.
Alle projekter må tydeligt vise, hvordan samarbejdet internt i det pædagogiske servicecenter mellem teamets
parter og med ledelsen i særdeleshed er med til at fremme lige netop deres udviklingsprojekt. Det er et krav,
at it indgår som et naturligt redskab/element i udviklingsprocessen, og at en løbende evaluering hele tiden
giver mulighed for at justere undervejs. Ligeledes vægtes det, at projektmagerne arbejder i netværk.
Nødvendige elementer er således:
Nyhedsværdi, originalitet og fremtidsperspektiv
Praktisk anvendelighed og bredde
Lokal eller anden medfinansiering
Ledelse, it, teamarbejde og evaluering
Skoler i netværk eller i samarbejde med uformelle læringsmiljøer herunder folkebiblioteket
Følgeforskning.
Formål
Der kan gives tilskud til pædagogiske udviklingsprojekter, som bidrager til udviklingen i de
pædagogiske servicecentre som fx til:
- De praktiske/musiske fag - det pædagogiske servicecenter / skolebiblioteket tager nøglerollen ved implementeringen af trinmål og slutmål i disse fag.
- Indskolingen med særlig fokus på elevernes sproglige udvikling i børnehaveklassen.
- Digital dannelse og informationskompetence – det fælleskommunale skolebibliotekssystem har nøglerollen i udviklingen af kommunale udviklingsplaner, som styrker og fremmer børns evner til at skabe, tolke og udveksle alle former for indhold i fysiske og digitale medier.
- Nye partnerskaber – det pædagogiske servicecenter / skolebiblioteket / kommunale skolebibliotekssystem indgår i og fremmer samarbejdsrelationen med de uformelle læringsmiljøer.
Ved bevilling af tilskud forpligtes modtageren til at føre en logbog over projektets forløb. Logbogen er et
arbejdsredskab for deltagerne i udviklingsprojektet. Her noteres møder, referater, beslutninger, justeringer
og ændringer af projektet. Logbogen kan danne grundlag for en senere formidling. Logbogen lægges sammen med
de øvrige oplysninger om udviklingsprojektet i Undervisningsministeriets database Udviklingsprojekter på
http://fou.emu.dk/
Yderligere information
Yderligere information kan fås hos Lissy Nørgaard, Lissy.Norgaard@uvm.dk