Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Udviklingspuljen

Her kan du se projektansøgninger. Som noget nyt er der også mulighed for at udveksle ideer til nye projekter. Styrelsen gør opmærksom på, at dele af indholdet er genereret af brugerne.

Adgang til digitalt indhold

Læs mere om indsatsområdet

Digitalisering af Bakkehusets manuskriptsamling

Frederiksberg Bibliotek ansøger om midler til videreudvikling af en online Bakkehusregistrant, nemlig søge- og visningsdelen af basen. Databasen skal indeholde henvisninger til ialt 14.000 breve og manuskripter, der findes i bibliotekets særlige Bakkehussamling samt præsentere scannede billeder af flere af disse breve og manuskripter. Bakkehussamlingen indeholder særligt mange breve og manuskripter fra en kreds af danske forfattere og andre kulturpersonligheder i Guldaldertiden (1800-1830), og det forventes at databasen dels kan blive et væsentligt bidrag til dansk litteraturhistorisk forskning, dels inddrages i danskundervisningen på fx de gymnasiale uddannelser.

Digitalisering af litteratur om Københavns historie

Absalon.nu er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Bymuseum, Københavns Stadsarkiv og Københavns Hovedbibliotek med det formål at digitalisere og formidle viden om Københavns historie i form af tekster, billeder, arkivalier og genstande (se www.Absalon.nu). Tilskuddet skal anvendes til digitalisering og formidling af tidsskriftartikler, bøger samt dele af bøger optaget i bibliografien Litteratur om København. Herudover til forsøg med brugerinddragelse specifikt på dette område Digitaliseringen foretages efter omhyggelig undersøgelse af markedet overvejende af Absalon.nu, men med afprøvning af brugerinddragelse.

Formidling af nye litterære tendenser

Læseheste og Hundehoveder i Århus viste via samarbejde med lokale litterære aktører, at biblioteket mangler fokus på formidling af nye litterære tendenser. Det er en litteratur, der ikke udkommer i bogform, da ny teknologi har skabt grobund for litterære eksperimenter, hvor tekst, billede og lyd blandes. Distributionen sker også utraditionelt. Det er blevet vanskeligere for bibliotekerne at følge og formidle dele af den nye litteratur. Projektet skal etablere et vidensgrundlag om nye litterære tendenser og på baggrund heraf afdække mulighederne for at formidle og registrere denne litteratur.

Formidling og digitalisering af anmeldelsesbase

Det endelige projekt vil bestå i via digitalisering at give online adgang til en anmeldelsessamling, som understøtter forståelsen af den danske kulturarv og belyser værkerne i deres samtid. Der er ca.200.000 danske avisanmeldelser af skøn- og faglitteratur fra 1930-erne til ca. 1980. Samlingen er repræsentativ for danske folkebibliotekers indkøb gennem årene og benyttes meget. Brugergruppen fordeler sig på studerende fra ældste folkeskoletrin til universitetsniveau, forfattere, biblioteker og brugere fra hele landet. Digitaliseringen vil forvandle de nøgne henvisninger i Avis Kronik Index til en moderne brugervenlig fuldtekstdatabase, med stort potentiale for alle landets biblioteker og deres brugere. Projektmodningsfase: I projektmodningsfasen skal de ophavsretslige forhold afklares. Udvælgelsesprincipper fastlægges. Basestrukturen beskrives og præsentationsformen defineres. Ligeledes undersøges mulige samarbejdspartnere.

GEOBIB - Når materialerne får stedsans

”Vi tror, at vi inden for ganske kort tid vil opleve luften omkring os sitre af stedbestemte informationer, tjenester, markedsføringsmuligheder, musik, billeder og alle tænkelige mu-ligheder derudover.” (Citat: INNOVATION LAB, 2007). GEOBIB skal fokusere på mulighederne for fremtidig integration af geokodning i relation til bibliotekernes materialer såvel som brugere. Projektet skal danne baggrund for konkrete projekter, hvor erfaringer replikeres til praktisk anvendelse i et bredere perspektiv. Det er hensigten at lave en analyse af muligheder og finde eksempler på anvendelse af georelaterede og lokationsbaserede services i en biblioteksmæssig sammenhæng. Projektet skal konstruere mindst to prototyper som eksempler på denne sammenhæng.

Licenser til masserne

Projektets strategi er, at udvikle en model for, hvordan man kan skabe massiv interesse for og brug af licenser ved en samlet satsning på få udvalgte licenser både eksternt og internt. Eksternt ved at udvælge 5 licenser med bred folkelig appel og gøre dem fysisk synlige på eksterne lokationer, hvor målgruppen og behovet for de pågældende licenser er tilstede. Internt på biblioteket ved via et dedikeret udstillingsmiljø at skabe stor synlighed og dermed vække interessen for de samme udvalgte licenser.

Mediejukeboksen - En ny måde at formidle digitalt indhold i de fysiske bibliotek

Projektet vil eksperimentere med at synliggøre bibliotekernes elektroniske tilbud i de fysiske biblioteker. Der er brug for at eksperimentere med artefakter, der bygger broen mellem det fysiske og det virtuelle bibliotekstilbud. Indtil nu begrænses forsøgene til storskærme i rummet. Det har også vist sig, at de virtuelle ydelser kræver såvel formidling som hjælp til den praktiske/tekniske anvendelse af ydelsen. Der tilknyttes samarbejdspartnere, som fra forskellige vinkler og med relevante kompetencer kan kvalificere metoder og konkrete løsningsforslag.

Musikpodcasting & Musikbibliotek.dk

Der konsumeres mere musik i dag end nogensinde før, men forbrugsmønstret ændrer sig i disse år fra fastformsbaseret til online-baseret. Den overordnede ide bag projektet "Musikpodcasting & Musikbibliotek.dk" er at integrere podcasting som en del af bibliotekernes fremtidige online-musikformidling. Bag projektet står repræsentanter fra bl.a. Musikbibliotek.dk og en række centralbiblioteker. Formålet er at udvikle en kvalitetsstandard for bibliotekernes produktion af musikpodcasts, udmøntet i en onlinekatalog på fællesportalen Musikbibliotek.dk, samt at introducere landets musikbiblioteker til anvendelsen af podcasting som musikformidlingsværktøj. Biblioteksproducerede musikpodcasts vil bl.a. være lyd-artikler baseret på mundtlig præsentation af f.eks. musikhistoriske temaer med inddragelse af centrale musikeksempler. Da Musikbibliotek.dk i forvejen samarbejder med Bibliotekernes Netmusik, DR og Gaffa, vil bl.a. disse være naturlige samarbejdspartnere i projektet.

Slægtsbøger på nettet: Digitalisering af Frederiksbergs Genealogiske Samling

Frederiksberg Bibliotek ejere en stor samling slægtsbøger, langt den største i folkebiblioteksregi. Ved at lægge en del af samlingen tilgængelig på nettet via digitalisering, vil vi glæde en stor kreds af slægtsforskere i ind- og udland. Foruden at give adgang til de indscannede bøger vil vi give plads til, at brugerne kan bidrage med mere viden, f.eks. at give efterkommere mulighed for at opdatere slægtstavlerne. Vi begynder med bøger udgivet før 1900.

TING - Nye brugergrænseflader og services

"TING er ikke blot en hjemmeside, en databrønd eller et CMS-system. TING er et paradigme for formidling af bibliotekernes ressourcer og services. På http://alice.gnit.dk/ findes projektets 'ønskeliste'. Alle har mulighed for at ønske et udviklingsspor og ønskerne kan stemmes op, og bliver således prioriteret af brugerne. Projektet går i al sin enkelhed ud på, at indfri disse ønsker, altså at etablere de services der har mest opbakning - Services der udvikles som Open Source, hvormed alle efterfølgende vil kunne drage nytte heraf."

Søg i projekter

Søg efter projekter eller idéer.

Hvis du har behov for at benytte flere kriterier har du mulighed for at bruge avanceret søgning

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til

Log ind

Her kan du forbinde din Facebook-profil og bl.a. invitere dine Facebook-venner. Klik på den blå Connect with Facebook-knap og følg vejledningen.